Kunst dimittendundersøgelsen

Læs hele undersøgelsen.

 

I skrivende stund ”2009” er det 9 år siden ”Dimittendundersøgelsen” (det første og eneste forsknings og spørgeskema projekt om Akademikunstnernes kunstneriske arbejdsforhold i samfundet) blev offentliggjort.

Sørgeligt nok har recessionen kastet billedkunstnerne tilbage til et punkt før 2000 idet det nye kunstmarkedet,( fradrag ved køb af kunst) er et af de første ofre for den nye økonomiske virkelighed.

Forskningsprojektet ”Dimittendundersøgelsen” er tit ensidigt blevet kædet sammen med gennemførsel af loven om fradrag til erhvervskunder ved køb af kunst. Det er da også rigtigt at projektet havde meget stor indflydelse på lovens gennemførsel, men den nye skatteregel er faktisk kun en del af hvad projektet egentligt er skabt til.

De største årsager til projektet ”Dimittendundersøgelsen” er at gøre samfundet og politikkerne opmærksom på kunstnernes arbejdsmæssige betingelser som kunstnere, og igennem projektet at gøre opmærksom på gode og dårlige arbejdsmæssige betingelse, og hvordan eventuelle ulemper kan afhjælpes.

”Dimittendundersøgelsen” peger helt klart på hvilke indkomst arter der kan bygges en billedkunstnerisk karriere på, og hvilke der kun delvist egnet, eller slet ikke kan bygges en kunstnerisk karriere på.

Denne nye og afgørende viden er brugt meget lidt, og det er faktisk en skandale at politikerne og Kunstakademiets billedkunstskoler stadig fortsætter deres politik over for billedkunstnerne, som om intet er hændt.

Kunstakademiet har ganske vist sat en årlig undersøgelse i gang sammen med andre kunstneriske uddannelsesstæder der skal prøver at fastslå hvor mange der er i forskellige indkomst arter, og hvad de tjener inden for en vis årrække.

Visse personer prøver at sammenligne ”Dimittendundersøgelsen” og kunstakademiets undersøgelser, men de lader sig ikke sammenligne idet de har to vidt forskellige udgangspunkter.

Kunstakademiets undersøgelser er skabt som et værktøj for kulturministeriet til at bedømme om resultatkontrakterne mellem kulturministeriet og billedkunstskolerne bliver opfyldt. Samtidig prøver Kunstakademiets billedkunstskoler at gøre figenbladet lidt større ved at gøre lønmodtagersituationen til en kunstkarriere succesfuld indkomst art, hvilket det ikke er.

Faktisk har Kunstakademiets undersøgelser ingen værdi uden den viden om indkomst arternes indflydelse på den kunstneriske karriere der kommer fra ”Dimittendundersøgelsen”.

Hvor Kunstakademiets undersøgelser henholdsvis er et forsvar for akademiets økonomi, og et bedømmelsesværktøj for kulturministeriet, er ”Dimittendundersøgelsen” et yderst aktuelt værktøj til at forstå kunstnernes arbejdsmæssige forhold i samfundet og et vink til politikkerne om at de stadig ikke har gjort det over tohundrede og halvtreds år gamle projekt om kunstnere i det Danske samfund færdig.

Læs hele undersøgelsen.