Om kunstnerpositionen
Som kunstner er min valgte overordnede position det jeg kalder ”Maestro positionen”.
Maestro positionen er åben for kunstneriske initiativer i alle kunstneriske udtryksmuligheder, samtidig forudsætter positionen en dyb kunstnerisk erfaring i den personlige kunst.
Del manifest
Frihed i aktionsfeltet er et ufravigeligt krav. Samtidig er valget af aktions rum der tilfredsstiller min mentalitet og kunstneriske ambitioner mit suveræne valg som menneske og som kunstner.
fra ”Manifest om det kunstneriske udgangspunkt”, Jens Otto Hansen, København, oktober 1979
Om kunstnerisk formel basis
Min kunst bygger på holdninger til det formelle og det bevidste opstået i den klassiske kunst, i konstruktivismen samt den konkrete kunst.
Om kernen i min personlige kunst
Efter store diskussioner i nittenfirserne om kunstværkets position i samtiden, og dets aflæsnings og skaber hastigheder, besluttede jeg mig for, af kunstneriske og mentale årsager, at gå mod den generelle tendens til hastighed ved at skabe stærkt komplekse og langsomme værker, og samtidig ønskede jeg at styrke værkernes lokale kræfter på bekostning af værkernes evne til at blive publiceret gennem foto.
Jeg forstærker værkernes kompleksitet og indfører en tredimensionel æstetik der gør værkerne afhængigt af lys på en sådan måde at de bliver afhængige af specielle krav til lyskilder samt hvor værkerne kan ophænges. Samtidig får værkerne en oplevelsessituation der ændre sig gennem dagen som følge af forskelligt i lys fra morgen til aften, samt om der er sol eller der er overskyet. Den personlige kunstneriske kurs jeg satte i nittenfirserne er stadig kernen i min personlige kunst.
Om mit forhold til skabelsesprocesser, værkindhold og titler
Jeg udelukker ingen skabelsesprocesser, men veksel mellem dem efter behov, dog er der skabelsesprocesser jeg bruger mere end andre.
Kunstværkernes indhold er den enkelte kunstners suveræne valg. Jeg bruger mange forskellige indholdspositioner alt efter den kunstneriske situation.
Brug af titler har noget med de kunstneriske udgangspunkter at gøre, derfor er min titelsituation overordentlig komplekse.
I mine værksituationer gør jeg for det meste brug af fem forskellige kunstneriske udgangspunkter.
Det første udgangspunkt er det konkrete. Det konkrete betyder inden for kunst at komposition, form, farve er indholdet, hvilket igen betyder at en prik er en prik, og en streg er en streg.
Titelsituationen dækker det konkrete indhold, der er ingen ekstra værdier.
Den konkrete værksituation er for mig et stærkt behov for at arbejde med det formelde i en ren stræben efter erkendelse.
Det konkrete
Det næste udgangspunkt er det konstruktive. Det konstruktive forudsætter at der er skabt en bevidsthed der kan konstrueres ud fra. Jeg søger den konstruktive bevidsthed der blandt andet betyder vilje til at anvende viden i værksituationen, samt i kunstneriske situation generelt.
I de konstruktive titelsituationer bruger jeg både titler der minder om titelsituationen i det konkrete, samt proces titler og titler der arbejder med og mod det konstruktive udgangspunkt som i den abstrakte titelsituation.
Det konstruktive
Det tredje udgangspunkt er det abstrakte. Det abstrakte forudsætter oplevelsen og trangen til at udtrykke oplevelsen. Samtidigt giver det abstrakte et uendeligt aktions rum der inviterer livet og den vilde dynamik ind i kunstværkets indholdssituation. Titelsituationen i det abstrakte er naturligvis fuldstændig fri.
Det Abstrakte
Det fjerde udgangspunkt er det fusionistiske. Det fusionistiske er et udgangspunkt jeg har måttet skabe for at forklare en type kunstnerisk tilblivelses proces, der er almindelig anerkendt blandt kunstnere, men fremmed for visse grupper af kunstteoretiker og kunsthistoriker. Det fusionistiske er en processituation der starter i konkrete handlinger uden andet indhold end det formelle. På et tidspunkt ændre værkets indholdsside sig ved at der bliver introduceret en indholdsside der ændre værket fra at være konkret til for eksempel at være abstrakt.
Det Fusionistiske
Det sidste udgangspunkt er parallelkunstværket. Titelsituationen er åben. Ideen i Parallelkunstværket er parallelle identiteter i samme værk. De parallelle identiteter gør det nødvendig at bruge flere værktitler i samme kunstværk, og samtidig skaber mængden af identiteter og titler i samme værk et uudgrundeligt dybt, dynamisk værkrum.
Det Parallele
